VM-finale i hold-speedway køres i Vojens

Danmark skal forsvare VM-titlen i hold-speedway på Vojens Speedwaycenter lørdag den 13. juni.

Tidligere på året blev Danmark holdverdensmester i speedway i Polen. Og nu skal titlen altså forsvares i Vojens, hvor løbsdirektør Ole Olsen glæder sig:

- Det er dejligt at få hold-finalen tilbage til Vojens for første gang siden 2010, siger Ole Olsen.

Danmark er direkte kvalificeret til finalen, mens alle andre lande først skal kæmpe sig vej til Vojens. Torsdag den 11. juni kører fire lande om en enkelt plads i den såkaldte raceoff. Den skal også køres i Vojens.

Billetsalget til VM-finalen indledes i dag.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.