VM-finalen afgøres i Esbjerg

Det er afgørelsens time i verdensmesterskabet for speedway for par. Det sker i dag lørdag på Granly Speedway Arena (Korskrobanen)

I Esbjerg Motorsport er man både stolte og lidt nervøse. Stolte over at være vært for et arrangement, der via tv-sportskanalen Eurosport bliver sendt ud til flere hundrede millioner seere. Men også lidt nervøse over, hvor mange tilskuere, der kommer.

- Vi regner med 5.000. I hvert fald. Men håber på 7-8.000, siger pressechef Lars Guldager Dyhr til TV SYD.

Mange kommer fra Tyskland og England bl.a. fordi den tidligere verdensmester Tai Woffinden er med.

Korskrobanen, der nu hedder Granly Speedway Arena, har gennemgået en lang række forbedringer, og det er nu lykkedes at tiltrække det store arrangement.

- Det giver da blod på flere internationale mesterskaber og arrangementer, siger Lars Guldager Dyhr.

Det danske par er Nicky Pedersen og Esbjergs ?egen? Niels-Kristian Iversen. Danskerne holder førstepladsen med fire points Rusland. De to har dermed favoritværdigheden til at løfte Guldpokalen i VM for Best Pairs, som det hedder.