TV der bevæger dig

Voldsmand sendt i forvaring

Foto: ARKIV

Et drabsforsøg under et skyderi i en hashklub i Horsens har nu sendt en mand i fængsel på ubestemt tid. Manden er tidligere dømt for vold med døden til følge.

I dag blev den 37-årige Simon Bolt Brinkmann idømt forvaring ved Retten i Horsens. Det skriver Ritzau.

Han dømt for et drabsforsøg i Horsens i december forrige år, hvor en mand blev såret af et pistolskud i brystet. Skyderiet foregik i en hashklub på Sankt Helene Vej i Horsens.

Under retssagen forsvarede den 37-årige sig med, at der var tale om selvforsvar, da han efter en strid om betaling for hash selv var bange for at blive skudt af klubbens bestyrer.

Nævningetinget valgte dog at stille sig på anklagerens side og finde manden skyldig i drabsforsøg.

Den 37-årige ankede med det samme dommen til landsretten. 

Tidligere dømt for dødsvold

Det er ikke første gang manden er involveret i grov kriminalitet. I 2000 blev den 37-årige straffet i landsretten med en dom på seks års fængsel. 

Her blev han dømt for dødsvold ombord på containerskibet Dana Hafnia ud for Hollands kyst. Druk ombord på skibet udviklede sig til et slagsmål, og en 24-årig maskinmand blev i livløs tilstand smidt i havet af Brinkmann og et andet besætningsmedlem.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu