Voldsom brand generede morgentrafikken

Politiet bad onsdag morgen bilister om at undgå at køre igennem Sønder Hygym ved Rødding onsdag morgen, hvor en lagerbygning var ramt af en voldsom brand.

Branden i Sdr. Hygum er kort før klokken 8 så meget under kontrol, at politiet har ophævet spærringen af Ribevej. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det brænder dog fortsat i en lagerbygning til en foderstofforretning. Bygningen tilhører Danish Agro.

Der er indsat brandfolk fra stationerne Gram, Jels, Skodborg, Ribe og Vejen. Trekantbrand oplyser, at branden er under kontrol, og der foretages i øjeblikket eftersyn af nærtstående silo/skorsten.

Branden brød ud ved 5-tiden onsdag morgen.