Voldsom regn på vej - Vejle udleverer sandsække

DMI advarer om 20 til 40 millimeter regn i det sydlige Jylland det næste døgn. Vejle Kommune udleverer lige nu sandsække, så borgere kan gardere sig mod oversvømmelser.

DMI forventer, at der falder mellem 20 og 40 millimeter regn i Sydjylland i aften og nat frem mod 2. juledag, og regnen fortsætter godt ind i søndag den 27. december.

Vejle Brandvæsen opfordrer husejerne til at sikre deres bygninger mod oversvømmelse. Der er stillet sandsække frem.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Regnen vil stilne af, men vil fortsætte i større eller mindre grad hele lørdagen. Samlet set forventes der op mod 40 mm regn i Vejle over døgnet. Det betyder risiko for oversvømmelser i lavtliggende områder og kældre.

Der er stillet sandsække frem flere steder i byen. Se hele advarslen her
 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Både Vejle og Kolding blev natten til lillejuleaftensdag ramt af oversvømmelser efter kraftig regn - og nu truer altså nye store regnmængder.