TV der bevæger dig

Voldsom regn skabte oversvømmelser flere steder

Her er det et situationsbillede lørdag eftermiddag fra boligområdet Rørkjær i Esbjerg. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Udover boligområder i Esbjergs østlige bydel ved Rørkjær blev også indkøbscentret Broen i midtbyen og kælderen på Politigården ramt af indtrængende regnvand - akkurat som det tidligere er sket denne sommer. Foto: Sydvestjysk Brandvæsen

1 af 2

Esbjerg blev lørdag eftermiddag ramt af flere voldsomme regnbyger, der skabte oversvømmelser i boligområder, indkøbscenter og i Politigårdens kælder. Beredskabsstyrelsen Sydjylland har søndag morgen fået pumpet vand væk.

Søndag står i oprydningens tegn i flere boligområder i Esbjerg, efter at kraftig regn lørdag eftermiddag skabte omfattende oversvømmelser. 

 Beredskabsstyrelsen Sydjyllands pumper flytter 18 kubikmeter i minuttet. 

Beredskabsstyrelsen Sydjylland har sammen med Sydvestjysk Brandvæsen kæmpet for at begrænse skaderne.

14 mand og syv køretøjer med kraftige pumper fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev var i aktion til et godt stykke efter midnat. Deres pumper kan flytte18 kubikmeter vand i minuttet. Der er blevet pumpet vand væk to steder.

Det væltede ned med regn i flere omgange. Oven i den seneste tids store mængder nedbør, gav det massive oversvømmelser 

Ole Aamann, vagtchef ,Syd- og Sønderjyllands Politi.

Udover boligområder i Esbjergs østlige bydel ved Rørkjær blev også indkøbscentret Broen i midtbyen og kælderen på Politigården ramt af indtrængende regnvand - akkurat som det tidligere er sket denne sommer.

- Det væltede ned med regn i flere omgange. Oven i den seneste tids store mængder nedbør, gav det massive oversvømmelser i Rørkjær-området, hvor der blev dannet store søer på de grønne områder og i haverne. I midtbyen kom vandet ind i bl.a. vores egen kælder her på Politigården, siger vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi, søndag morgen til TV SYD.

Søndag skal der ryddes op i Esbjerg, og skadernes omfang gøres op. 

Læs også Indsatsleder: Vandet skød kloakdæksler op som badebolde

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden