Vonsild Skole laver film mod solariebrug

Eleverne i 8. klasse på Vonsild Skole er de første, der laver film om, hvad der sker, når huden møder solariets stråler.

Landets solarier sættes under lup, når 25 elever fra Vonsild Skole i workshops laver kampagnefilm, der advarer børn om konsekvenserne ved at besøge det lokale solcenter. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden er skolen udvalgt til at deltage i lommefilmkonkurrencen ”Uegnet for børn. Sluk solariet”.

quote

Konkurrencen er et godt eksempel på en lærerig og involverende forebyggelsesindsats blandt børn og unge om et alvorligt emne.

Mette Meldgaard, programchef i TrygFonden

Mette Meldgaard, programchef i TrygFonden, mener, at eleverne selv får meget ud af en dag i filmens tegn.

 - Konkurrencen er et godt eksempel på en lærerig og involverende forebyggelsesindsats blandt børn og unge om et alvorligt emne, og vi har gennem årene set nogle fantastiske film fra eleverne, siger hun i en pressemeddelse.

Eleverne får selv lov til at redigere de små klip til en samlet film.
Eleverne får selv lov til at redigere de små klip til en samlet film.
Foto: Pernille Keller Sand, TV SYD

Fire piger fra 8.A havde helt tjek på deres kampagnefilm, da TV SYD kiggede forbi Vonsild Skole under workshoppen. Her fik de lov at prøve kræfter som instruktører med hjælp fra arrangørerne fra Lommefilm Aps.

- Jeg synes, det er gået meget godt, vi har ikke haft nogen fejl, måske med kameraposition, men ellers har der ikke været noget, siger Alberte Foder fra 8.A.

Selvom eleverne ikke følte, de havde de store problemer med at lave filmen, synes de alligevel, det var spændende at lære noget andet, end det de plejer i skolen.

quote

Man får lov til at lave sin egen film og prøver at redigere og se, hvordan det egentlig fungerer.  Man kan se hele processen, når man laver en film.

Ditte Raarup Jørgensen, elev, 8. a, Vonsild Skole

- At man får lov til at lave sin egen film og prøver at redigere og se, hvordan det egentlig fungerer.  Man kan se hele processen, når man laver en film, siger Ditte Raarup Jørgensen.

Hør ejer af Lommefilm Aps, Martin Spenner, fortælle om projektet.

500 elever landet over deltager frem til d. 29. september i workshops, hvor de blandt andet selv skriver manuskript, redigerer og optager videoerne på deres mobiltelefoner. Vinder Vonsild Skole, kan eleverne bag vinderfilmen, sammen med deres klassekammerater, se frem til biografbilletter og en plads i Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens kampagne ”Sluk solariet”.

De første bidrag fra Vonsild Skole ligger allerede klar til vurdering her.

I et live-interview på TV SYD forklarer Peter Dalum, projektleder hos Kræftens Bekæmpelse, hvordan organisationen vil få flere unge til at droppe solariebænkens kunstige uv-stråler. Video: TV SYD

Siden 2008 er antallet af unge mellem 15 og 25 år, der går i solarium, faldet markant. Fra ca. 46 pct. helt ned til 10 pct. Og det tal skal endnu længere ned, mener Kræftens Bekæmpelse.

- De sidste par år er det fald stagneret omkring de 10 procent. Det er rigtig vigtigt, at vi fortsat holder fokus på det område, og også at vi får de unge involveret i at hjælpe sig selv for at undgå at gå i solarium, siger Peter Dalum, Projektchef i Kræftens Bekæmpelse, til TV SYD