Vred motorcykel fra Løsning til engelsk sportsstjerne

Lauge Jensen fra Løsning ved Vejle designer for tiden en speciel motorcykel til en af verdens største fodboldstjerner

Wayne Rooney fra Manchester Unites er til daglig kendt som en fantastisk fodboldspiller og en af verdens største fodboldstjerner. Han har sendt en opgave til Løsning ved Vejle. Her skal Lauge Jensen designe en motocykel for og med det store idol.

Vred motorcykel

Lauge Jensen er landskendt som Danmarks eneste motorcykelproducent. Han mødte Wayne Rooney i sit værksted og fortæller:

- Han var mindre end jeg troede. Og en meget stille og rolig mand. Det var nu dejligt at vi delte smag i motorcykler. han vil gerne have en, der ser lidt vred ud. Det kan jeg også godt lide.

Til fordel for børn

Idén er dog, at motorcyklen skal bortauktioneres. Overskuddet går til danske børn via foreningen KidsAid.

Sidste år lavede Lauge Jensen og Caroline Wozniacki noget lignende, da de i fællesskab designede en motorcykel og donerede overskuddet fra salget til syge og svage børn.

,

Køb den sidst i maj

KidsAid oplyser på sin hjemmeside, at Wayne Rooney-motorcyklen bliver bortauktioneret allerede i udgangen af maj.