Vrede over skatteministeren

Brancheorganisationen International Transport Danmark er vred over en ny afvisning af skiltning ved grænsen om pligten til at betale vejafgift.

Formanden for Brancheorganisationen International Transport Danmark Mogens Therkelsen er vred over, at skatteministeren igen afviser at opsætte skilte ved grænsen.

Skilte, der fortæller, at udenlandske vognmænd skal betale vejafgift, når de kører i Danmark.

Mogens Therkelsen finder det konkurrence-forvridende, fordi nogle af de udenlandske vognmænd ikke betaler afgiften.

- Hvis der var nogle informationsskilte ved grænsen, kunne man også uddele nogle ordentlige bøder, siger Mogens Therkelsen.

- Andre lande skilter ved grænsen, siger han.

Skatteminister Troels Lund Poulsen mener skiltene er en unødvendig omkostning, da det kun er et fåtal, der ikke betaler vejafgiften.