VUC Syd-sag skal alligevel efterforskes af politiet

Statsadvokaten har bedt politiet om at genoptage undersøgelserne af forholdene på VUC Syd. Det skriver Jyske Vestkysten i dag.

Politiet indstillede i december sidste år efterforskningen i en sag mod den tidligere direktør for VUC Syd og flere andre. Nu skal de gå igang igen, oplyser Jyske Vestkysten.

En tidligere tillidsmand anmeldte i 2017 den tidligere direktør, Hans Jørgen Hansen, for bedrageri og andre forhold. Også vicedirektør Hans Juhl og bestyrelsesformand og borgmester H.P.Geil var med i den oprindelige anmeldelse.

Ifølge Jyske Vestkystens oplysninger er det kun sagen mod Hans Jørgen Hansen, der skal genoptages.