Walesa møder unge studerende

Den tidligere polske præsident og Nobel Fredsprismodtager Lech Walesa mødte mandag formiddag de studerende på Syddansk Universitet i Kolding.

For at markere de gode og nære forbindelser mellem Danmark og Polen er Lech Walesa i gang med et fire dage langt ophold i Billund og Kolding i året for sin 75 års fødselsdag og 35-året for modtagelsen af Nobels Fredspris. 

Efter modtagelse lørdag i Billund af bl.a. tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, så er Lech Walesa mandag i Kolding, hvor han på SDU talte for et stort publikum af studerende og andre interesserede.

Besøget i Kolding ​afsluttes med en reception og pressemøde på Hotel Koldingfjord. Her tager regionrådsformand Stephanie Lose, (V), og Koldings borgmester Jørn Pedersen, (V), imod Lech Walesa.

Lech Walesa blev verdenskendt i 1980, da han stod i spidsen for et oprør mod kommunismen på skibsværftet i Gdansk, der senere gav polakkernes deres frihed og selvstændighed tilbage. I 1983 modtog Lech Walesa Nobels Fredspris.