Whiskyentusiaster henter eksklusivt whiskyfad fra Skotland

For første gang nogen sinde er et helt whiskyfad fyldt med dyr årgangswhisky hentet til Danmark. Den danske afdeling af The Scotch Malt Whisky Society fejrer fødselsdag.

Den danske afdeling af The Scotch Malt Whisky Societys har fået fingre i et 250 liters whiskeyfad. Foreningen holder til i Torvehallerne i Vejle, hvorfra de dyrebare dråber nu bliver solgt til medlemmerne.

The Scotch Malt Whisky Societys danske afdeling har sørget for, at få et helt speciel whiskyfad til Vejle. Det er aldrig sket før.  Se indslaget her.

Klubben har selv været i Skotland for at finde det helt rigtige fad, og valget faldt på nummer 35.167. Faddet er blevet til 204 flasker, der hver har en alkoholprocent på 55.9. 

- I forbindelse med vores fødelsdag besluttede vi, at vi ville overraske vores medlemmer med et helt særligt fad, siger Thomas Korsgaard til TV SYD.

Den specielle label er designet af Jacob Rantzau.
Den specielle label er designet af Jacob Rantzau.

Den danske  afdeling af The Scotch Malt Whiskey Society åbnede i 2012, og det var i anledning af den danske afdelings fire års fødselsdag, at man ønskede at gøre noget specielt og finde et whiskyfad i Skotland, der smagte helt rigtigt. 

Det har været en lang proces, men i uge 42 stod flasken klar til "fernisering ", ovenikøbet med eget speciallavet label, som også er ret svær at få lov til. Etiketten er tegnet af den danske kunstner Jacob Rantzau, som er inspireret af den gyldne farve i whiskyen.

- Vi ønskede at illustrere, hvor meget kunst whisky er, siger Thomas Korsgaard.

Det er ikke alle, der kan købe flasken. Det kræver, at man er blandt de 1.250 medlemmer af The Scotch Malt Whisky Society i Danmark. Og ikke nok med det, så skal man til Vejle for at købe flasken med mindre, man bestiller over nettet. Allerede nu er halvdelen af de 204 flasker solgt.

Se hele interviewet med Torvehallernes whisky-mand, Thomas Korsgaard
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Du kan se hele udsendelsen "Med på Job" fra Torvehallerne i Vejle nedenfor.

Hotel, restaurant, spillested og konferencenter, altsammen samlet under et tag. Vi skal med på job hos Torvehallerne i Vejle, bl.a for at finde ud af, hvad The Scotch Malt Whisky Society er.