Yalda Sidique hedder den afghanske kvinde, der fik besked på at forlade landet den 3. januar sidste år. Siden har hun kæmpet for at få opholdstilladelse i Danmark, hvor hun bor i Padborg med sin mand og to drenge på halvandet og to et halvt år.
I dag fik hun så brev fra Udlændingestyrelsen om, at hun har fået en to-årig opholdstilladelse. Det betyder, at hun kan søge permanent opholdstilladelse og kan starte på et danskkursus, som man ellers skal starte på indenfor de første seks måneder, man bor i Danmark.
Hendes yngste søn er syg og er til udredning på Odense Universitetshospital. Det er der lagt vægt på i afgørelsen.