TV der bevæger dig

Yngre mand mister livet i trafikulykke

Foto: Colourbox

En mand blev dræbt, da en varebil og en personbil kørte frontalt sammen ved Nr. Snede.

En yngre mand mistede onsdag livet, da en personbil og en varebil kørte frontalt sammen på Givevej syd for Nr. Snede.

- Personbilen blev ført af en yngre mand fra lokalområdet, som blev dræbt i ulykken, siger vagtchef Kjeld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

Han ønsker først på aftenen ikke at oplyse nærmere om den dræbte af hensyn til de pårørende.

Ulykken skete på en lige vejstrækning, og politiet kan endnu ikke sige, hvilken bil, der kom over i den forkerte kørebane eller hvorfor.

- Bilinspektøren har været på stedet og lavet tekniske undersøgelser for at finde ud af, hvad der gik galt, siger Kjeld Nedergaard.

Føreren af varebilen er efter ulykken blevet indlagt på Herning Sygehus, men er udenfor livsfare.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden