Youtuber sætter fokus på pigers rettigheder i Afrika

På FN's internationale pigedag besøgte den professionelle youtuber Kristine Sloth Vinding hallen, hvor elever fra Vinding og Mølholm var samlet.

300 elever fra 6. til 9. klasse i Vinding og Mølholm var onsdag samlet for at møde den kendte youtuber. Kristine Sloth.

Hun har været i Kenya med Plan International for at besøge skoler, hospitaler og unge kvinder. Derfor sætter hun nu fokus på pigers rettigheder - især i Afrika.

- Det er ikke noget, vi går og tænker så meget over i dagligdagen. Det er et rigtig stort emne, som vi nok burde arbejde mere på, siger den 15-årige skoleelev på Vinding Skole, Mads Roed Breuning, til TV SYD.

Kristine Sloth tror, at de unge vil lytte mere til hende, fordi hun er youtuber.

quote

Det er på ingen måde retfærdigt, at de bliver udsat for sådan nogle ting – bare fordi de er piger.

Mads Roed Breuning, 15-årig elev, Vinding Skole

- En ting er, at det står en professor, og er ekspert i området. Men at jeg tager til Afrika som fuldstændig almindelig 18-årig pige, og viser hvordan den oplevelse er for mig, tror jeg giver et helt andet syn på det, forklarer Kristine Sloth.

Onsdag var pigerne i fokus, og det var en øjenåbner for 15-årige Mads Rod Breuning.

- Det er på ingen måde retfærdigt, at de bliver udsat for sådan nogle ting – bare fordi de er piger. Jeg har lært at vi lever rigtig godt i Danmark i forhold til andre steder i verden. Vi skal huske at tænke på de andre og støtte dem, der har brug for det, slutter Mads Rod Breuning.

Samlet set er Kristine Sloths videoer fra turen til Kenya set mere end 1,2 millioner gange på YouTube.