Zinglersen ny træner i Ribe-Esbjerg HH

Ribe-Esbjerg har med Ryan Zinglersen sikret sig en meget rutineret træner

 Ryan Zinglersen er ny træner for Ribe-Esbjerg HH. Klubben har indgået en halvårlig aftale med den rutinerede træner, der tidligere har stået i spidsen for Skjern, Melsungen fra den tyske Bundesliga, FC Midtjyllands damer og østrigske Hypo.

Ryan Zinglersen begynder på jobbet med det samme. Han afløser Marc Uhd, der har trænet holdet siden først Jan Leslie og siden Sune Agerschou stoppede i jobbet som cheftræner.

Trænerskiftet er offentliggjort i en pressemeddelelse fra den vestjyske klub lørdag middag.