Zirkus er kommet til byen

Zirkus Nemo slår i dag teltpælene op ved Gryden i Esbjerg. Byen har en særlig plads i direktør Søren Østergaards hjerte.

Esbjerg er Danmarks femte største by, men det er ikke det, der gør den speciel for Søren Østergaard. Han er selv vokset op i Esbjerg.
 
Hans indgående kendskab til det sydvestjyske, har givet ham forventninger til dagens publikum, der venter i Esbjerg til aftenens forestilling.
 
- Man skal faktisk være rimelig kvik for at fatte Zirkus Nemo; Noget af det er så dumt, at man skal være klog for at kunne grine ad det. Derfor skal vi til Sønderjylland, siger Søren Østergaard.

Succesfuld cirkusdirektør

Han har været direktør for den gale trup af musikere og artister i Zirkus Nemo siden 1999, hvor han stiftede cirkusset sammen med Anders Lund Madsen.
 
Zirkus Nemo har fået så stor succes, at der igen i år er rift om billetterne.
 
- Publikum har købt billetter som aldrig før, og vi rider på en bølge af glæde og god energi, fortæller han.