TV der bevæger dig

Zombier angriber festuge

Der kommer masser af zombier til Trekantområdet til august (Foto: Trekantområdets Festuge)

En ny festuge i trekantområdet bliver blandt andet med et såkaldt zombierun. Seks kommuner har slået pjalterne sammen om Trekantområdets Festuge.

Løb igennem Fredericia, Billund, Vejen, Vejle, Kolding eller Middelfart, mens du bliver forfulgt af zombier. Det er et af de tilbud, Trekantområdets Festuge tilbyder i dagene 22.-31. august.

Festugen skal vise de mange kulturelle tilbud i de seks kommuner og samtidig binde byerne tættere sammen. Med økonomisk støtte fra Kulturministeriet, TREFOR og Trekantområdet Danmark ventes festugen at løbe op i 5,5 mio. kroner.

Men pengene dækker ikke kun et, forhåbentligt, fiktivt zombieangreb. I bybusser i Fredericia, Vejle og Kolding vil det være muligt at opleve kunstneriske tiltag som opera, litteratur og lyrik, mens man på sejladser mellem Fredericia og Middelfart vil kunne lytte til blandt andet Ib Michael, som fortæller om havet som inspiration.

Det endelige program er stadig under udarbejdelse, men følg linket herunder til festugens hjemmeside, hvor programmet vil blive offentliggjort.

Klik her og kom til Trekantområdets Festuges hjemmeside.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden