Arrangør bag drive-in festival: - Når ingen bookede mig, måtte jeg jo selv gøre det

To dage med musik, optrædener og kunstnere. Det er, hvad man i weekeden kan opleve i Billund, hvor der afholdes drive-in festival.

Jan Juul Hansen er vant til, at han og al det lys, lys og sceneudstyr, han ejer, bliver booket af andre. Men ligesom så meget andet har corona også sat en stoppet for det. Derfor har han selv været kreativ og booket sig til alle mulige forskellige arrangementer - som han vel og mærke selv har været med til at arrangere.  Senest en drive-in festival, der hedder Billund Rocker, og som finder sted her i weekenden.

- Nu da festivaller er blevet aflyst rigtig mange steder, så tænkte jeg, ved du hvad, så lad mig da lave en festival, siger arrangør Jan Juul Hansen, der har været i branchen i mere end 30 år.  

Han ejer MAVT, som lever af at levere lyd, lys og scene til koncerter, events og festivaler - og altså af at andre booker ham. Nu har han selv taget førerkasketten på og siden 11. marts sidste år arrangeret et hav af begivenheder i især Billund området. 

Bio, banko og koncerter

Det er blevet til drive-in bio, et særligt banko-program, koncerter og talkshows - og ikke mindst et online juleshow fra Musikhuset i Esbjerg. 

- Der er jo simpelthen ingen arrangementer i øjeblikket, og det har der ikke været i over et år. Så da corona ramte Danmark for over et år siden, så sad jeg i sofaen og tænkte, det her det skal simpelthen ikke komme over mig. Vi er jo nødt til at lave noget for folk. Vi elsker at underholde, så lige siden den 11. marts har vi lavet drive-in bio, banko og alle mulige forskellige ting, siger Jan Juul Hansen.

Jan Juul Hansen er arrangør af Billund Rocker - en drive-in festival.
Jan Juul Hansen er arrangør af Billund Rocker - en drive-in festival.
Foto: TV SYD

Stor dag lørdag

Fredag den 30 april kom flere forskellige kunstnere og spillede, og så er der eller fuldt program lørdag, som er den helt store dag, fortæller Jan Juul Hansen. 

Her kommer blandt andet Hr. Skæg og Vinter, der er kendt fra DR Ramasjang, 1. maj taler, musikere og DJ's og X-factor stjerner fra dette års sæson. 

- Jeg glæder mig. Det bliver rigtig godt, siger arrangøren, der håber på, at en 4-500 biler lægger vejen forbi Billund Travbane, hvor drive-in festivalen afholdes.