Barcelona-fodboldskole i Billund

Billund bliver vært for den ene af to FCB-fodboldcamps i Danmark. I uge 28 giver Barcelonas professionelle trænere instruktioner til spillere mellem syv og 14 år.

En uges træning kommer til at koste 2500 kr. Billetter til træningslejren sælges gennem BilletNet fra fredag.

FCB Escola hedder fodboldskolen, som foregår fra mandag til fredag. Et team fra FCB Escola tilbyder både team-træning og individuel træning.

Træningen er skræddersyet til den særlige FC Barcelona-model.

I træningen indgår også de kerneværdier, som Barca er kendt for i hele verden: Tolerance, respekt, solidaritet, godt kammeratskab, høflighed og integration.

To trøjer og en bold

Fodboldskolen byder på træing, som er afpasset efter deltagernes alder - og talent. Desuden får alle to Barcelona-trøjer, shorts og en Barcelona-fodbold. Der er også et officielt FCB Escola Camp-diplom til alle, når ugen er omme.

Foruden Billnd holdes en fodboldskole i Jægersborg. Det foregår ugen før.

Læs mere om træningsmetoderne her.