Billund-borgmester får opbakning fra Dansk Folkeparti

Ib Kristensen (V) tager fire år mere som borgmester i Billund Kommune.

I Billund har man udpeget byens borgmester. Det bliver venstremanden Ib Kristensen, der også har haft borgmesterkæden de seneste fire år. I ryggen har han Dansk Folkeparti. 

- Vi konstituerer os færdig i morgen, men vi har besluttet os for at fortsætte samarbejdet, siger Ib Kristensen til TV SYD.

Hvad DF så får til gengæld melder de ud i onsdag, når de resterende aftaler falder på plads, forklarer Per Nyhus (DF). 

Han forsøgte ellers selv at få borgmesterposten, men endte med at bakke op om Ib Kristensen. De to partier har til sammen 13 mandater. Akkurat nok til at have flertal i byrådet. 

DF peger på Ib Kristensen (V) som borgmester.