Oversigt

Danmarks mest unikke grund til salg midt i Legoland

Nu kan en heldig familie få lov til at få foreviget deres hjem i farverige plastikklodser.

Det eneste, man skal gøre, er at deltage i konkurrencen på Legolands hjemmeside, så kan du blive den heldige ejer af en grund og hus midt i Miniland. Huset får både Eiffeltårnet og Amalienborg liggende lige i baghaven.

- Vi vil gerne give en familie en unik mulighed for at blive en del af Legoland. Miniland er en af de mest populære attraktioner, så det virkede oplagt at få en familie til at ”bo der”, fortæller Sarah Bisgaard Jakobsen fra Legoland.

Udover at få sit hus udstillet i Miniland sæsonen ud, får hele familien også sæsonkort til Legoland i 2023.

Konkurrencen løber frem til den 12. marts og alle kan deltage.