Dosispakket medicin skal give hjemmeplejen mere tid til andre opgaver

Nu er det ikke længere hjemmeplejen i Billund kommune, der skal doserer medicin. Et nyt initiativ gør at apoteket kan overtage posten.

Hjemmeplejen bruger en del af deres arbejdstid på, at putte piller i doseringsæsker til borgere. 

Det skal nu være slut i Billund kommune.

Nu skal apotekerne dosere medicin til de borgere der er egnet til at få dosisposer. 

Dosisposer:

  • Apoteket pakker medicinen i dosisposer, således en borger har medicin nok til 14 dage.

  • På hver pose vil patientens navn, cpr-nummer, medicinanvendelse samt angivelse af, hvornår medicinen skal tages fremgå.

  • Én af fordelene ved at apoteket doserer medicinen er, at det er mere hygiejnisk, da pillerne ikke kommer igennem flere hænder. Samtidig giver det også borgerne et overblik over sin egen medicin.

Det er hjemmesygeplejen, de praktiserende læger og apotekerne der står bag initiativet, som vil give hjemmesygeplejen mere tid til at varetage andre vigtige opgaver. 

- Vi har sammen med hjemmesygeplejen Billund Kommune og apotekerne gjort et grundigt stykke arbejde og lagt en god plan for implementeringen af dosispakket medicin. Jeg ser et stort potentiale for, at medicingivningen i hjemmeplejen nu bliver endnu mere sikker og effektiv, siger Henriette Poulsen, kommunal praksiskonsulent og praktiserende læge i Sdr. Omme.

Flere følger trop

Det er ikke kun Billund Kommune, der ser et potentiale i dosispakket medicin. 

Flere steder i landet er der fokus på området. 

Det nye initiativ implementeres etapevist i hele kommunen ved de borgere, der får kommunens hjælp til medicindosering. 

Det er lægen, der vurderer, om en borger er egnet til at få dosispakket sin medicin, og som kan ordinere medicinen.