Oversigt

Dosispakket medicin skal øge patientsikkerheden i Billund Kommune

Billund Kommunes Voksenudvalg har netop besluttet, at så mange som muligt af de borgere, der i dag får hjælp til medicindosering, skal overgå til dosispakket medicin.

Det betyder at hjemmesygeplejerskerne ikke længere skal putte piller i doseringsæsker hjemme hos borgerne. I stedet skal apoteket dosispakke medicinen.

Det skriver Billund Kommune i en pressemeddelelse.

Det betyder, at apoteket maskinelt pakker medicinen i dosisposer til en borger i en rulle til 14 dages forbrug. 

På hver pose er påtrykt patientens navn, cpr-nummer, medicinangivelse samt angivelse af, hvornår medicinen skal tages.