Flere fløj fra Billund i april

I april måned benyttede 229.516 passagerer Billund Lufthavn,hvilket er en fremgang på 5.616 passagerer.

Udenrigsruterne havde 171.324 passagerer, hvilket er 4.534 flere passagerer i forhold til april i 2015.

- Finnairs nye ruter fra den 4. april samt øget kapacitet på Oslo, Stockholm og Berlin er nogle af de positive elementer, og det er faktisk sådan at stort set alle flyselskaber har flere passagerer end året før. Undtagelsen er som i de forudgående måneder Ryanair, der har et sommerprogram med færre destinationer og afgange, siger lufthavnchef Kjeld Zacho Jørgensen i en kommentar til trafiktallene for april.

Tirsdag begynder British Airways deres daglige flyvninger fra Billund til Heathrow i London.

Indenrigstrafikken havde 11.419 passagerer, hvilket er en fremgang på 1.484 passagerer, mens chartertrafikken havde 46.040 passagerer, hvilket er et lille fald på 271 passagerer, svarende til 0,6 %.

Passagerer+/- april 2015
Udenrigs171.324+4534
Indenrigs11.419+1484
Charter46.040-271

- Det er egentlig i godt tegn, at chartertrafikken ligger på niveau med sidste år, da påsken i 2015 delvist lå i april måned, mens den i år lå i marts, siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Spanien og Tyrkiet er fortsat danskernes foretrukne ferielande, men også Grækenland og Portugal tiltrækker en del ferierejsende.