Udenrigsruterne steg med 3,9 %.
Det svarer til 3.928 passagerer. I alt benyttede 104.197 passagerer udenrigsrutenettet fra Billund i februar.
Det er Lufthansa, KLM, SAS og airBaltic, der har haft størst vækst på deres ruter fra Billund.
Indenrigsruten til København havde i februar 9.584 passagerer, hvilket er en tilbagegang på 414 passagerer, svarende til 4,1 %. Antallet af indenrigspassagerer i Billund udgjorde 6 % af den totale trafik i februar måned.
Antallet af charterrejsende faldt med 0,2 %, svarende til 97 passagerer.
Efterårets uroligheder i Egypten har medført, at 10.000 færre gæster er rejst til det nordafrikanske land fra Billund i februar i år ? til gengæld har charterarrangørerne været kreative og dygtige til at finde alternativer til de vestdanske feriegæster.