Oversigt

Fragtrute fra Danmark til Kina får hjemsted i Billund

Billund Lufthavn er nu centrum for al europæisk luftfragt fra Mærsk, og lufthavnen får dermed den første danske fragtrute nogensinde mellem Danmark og Kina.

Et Boing 767 blev mandag morgen lastet med 50 ton fragt, og med en lille smule forsinkelse fik det store fly grønt lys til at lette. Turen gik fra Billund Lufthavn med kurs mod verdens største marked for luftfragt: Kina.

- Det er kæmpestort, at så stor en kunde har valgt Billund, siger Jan Hesselund, der er administrerende direktør i Billund Lufthavn.