TV der bevæger dig

Hejnsvig demonstrerer i protest

Flere hundrede gik i aktion i dag, fordi Billund Kommune vil skære ned på skolen og lukke et plejecenter og et dag-center, der bliver brugt flittigt af byens mange foreninger.

02:13

Børn og voksne i demonstration mod de bebudede nedskæringer.

1 af 2

Billund skal spare, og besparelserne rammer Hejnsvig. Billund Kommune lægger op til at ødelægge byen, siger borgerne. Hejnsvig er ellers ifølge kommunen inde i en god udvikling med et stabilt børnetal, der gør, at Hejnsvig Skole i løbet af de næste syv år vil gå fra at være kommunens syvende største skole til at være den fjerde største.

Alligevel indstiller forvaltningen, at byens skole bliver indskrænket fra i dag at omfatte 0.-9. klasse til kun at omfatte 0.-2. klasse. Derudover skal byen miste sit plejecenter og dagcentret Petersminde.

Byens hjertesag

Borgerne i Hejnsvig er i aktion i denne weekend, fordi besparelserne skal behandles på mandag. Derfor mødtes flere hundrede borgere ved Hejnsvig Skole, hvorfra den gik videre til kirken og Hjertestien.

Mange af demonstranterne var iført en T-shirt med slagordet "Hejnsvig går med en hjertesag". Med på turen havde deltagerne et blødende rødt hjerte af papir for at symbolisere, at byen i løbet af få år risikerer at blive en spøgelsesby.

Forslagene om at skære ned på skolen og lukke to centrer blev offentliggjort i foråret. Hejnsvigs borgere pressede på for at få et borgermøde, og det blev det største i kommunens historie.

Mest sete på tvsyd.dk