Hjertestartere kan føre til overgreb mod ældre

Plejehjemspersonale kommer i et etisk dilemma, når hjertestartere rykker ind på plejecentrene. De har pligt til at genoplive beboerne, selv om de har udtrykt ønske om at dø, fordi de føler sig mæt af dage.

Ifølge en rundspørge, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget, har en tredjedel af landets plejecentre hjertestartere.

I Billund Kommune har ældreplejen bevidst fravalgt hjertestartere for at undgå at begå overgreb mod ældre, der foretrækker en naturlig død.

- Vi mener, at de ældre skal have en værdig død, siger lederen af ældreplejen i Billund, Lisbeth Schmidt.

Hun understreger, at beboerne på plejecentrene får mulighed for at tale med en læge, hvor de kan udtrykke ønske om ikke at blive genoplivet, hvis hjertet svigter.

Lægen kan dog kun efterkomme ønsket, hvis beboerne er så dårlige, at de kun har kort tid tilbage. Det kan være dage eller få uger.

De ældre kan altså ikke sige nej til genoplivning med hjertestarter, når de stadig er raske, hvis plejecentret har en hjertestarter.

Opfordring skaber dilemma

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) opfordrede i efteråret 2011 alle plejecentre til at anskaffe hjertestartere.

De praktiserende læger har siden peget på, at hjertestartere bringer de ansatte i et etisk dilemma. Som udgangspunkt skal de forsøge at genoplive de ældre med hjertestarteren, selv om de ikke ønsker det.

- Hvis det var mig, der stod i den situation, så ville jeg have frabedt mig at få brækket mine ribben af hjertemassage, inden jeg bliver lagt i kisten, siger formanden for de praktiserende lægers organisation, Bruno Melgaard Jensen, til Jyllands-Posten.

Etisk Råd har anbefalet, at de ansatte i konkrete situationer undlader genoplivningsforsøg, men det vil kræve en lovændring.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har længe lovet af få Sundhedsstyrelsen til at komme med en vejledning om, hvordan plejepersonalet skal forholde sig, men den kommer formentlig først næste år.