Klar til lock-out

På BillundSkolen er de klar til morgendagens lock-out. De har lagt en plan for perioden.

Hos skoleleder Hanne Enggaard fra BillundSkolen er det dagen før dagen.

Forældrene fik i dag den sidste besked inden den varslede lock-out for alvor går i gang i morgen tirsdag.

Ud af BillundSkolens 71 lærere er 22 tjenestemænd og derfor ikke omfattet af konflikten.

"Nogle elever må undvære undervisning, fordi de har en lærer med overenskomst. Andre elever er mindre berørt, fordi de har flere timer med tjenestemænd. Så nogle elever kommer slet ikke i skole, og nogen kommer delvist i skole."

Det vides endnu ikke, hvor længe konflikten mellem lærerne og KL vil vare ved.