Kommuner hjemtager udviklingshæmmede

Flere kommuner vælger i øjeblikket at hjemtage udviklingshæmmede, der er født i kommunen for at spare på budgettet.

To personer, der hjemtages er lig med én procent sparet på budgettet. Det er netop sådan et regnestykke, udviklingshæmmede kan blive stillet op i, når en kommune skal afgøre, om de vil betale for bopæl i en anden kommune, eller forsøge at gøre det billigere selv.

I Billund Kommune hjemtager man i øjeblikket flere udviklingshæmmede, fordi kommunen skal betale for bolig og behandling, selvom en udviklingshæmmet person er flyttet til en anden kommune. Nu har Billund så fundet et billigere alternativ, og hjemtager derfor dem, der er flyttet fra kommunen for at spare penge.

Erkender dilemmaet

TV SYD fortalte i går historien om de sindslidende, der tilbydes minimale boliger uden eget køkken eller bad. Disse små boliger giver dog som oftest et socialt netværk. Et netværk, de udviklingshæmmede bliver taget væk fra, hvis kommunen lokker med en bedre bolig i hjemkommunen.

- Jeg kan være bange for, at økonomien bliver det styrende, når kommunen tilbyder de udviklingshæmmede en anden bolig, fortæller Naja Jensen, der er overordnet leder for Voksne Udviklingshæmmede i Billund Kommune.

Og formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Billund Kommune, Kaj Bayer (R), erkender problemstillingen:

- Det var besparelserne, der var incitamentet for at bygge nye boliger til de udviklingshæmmede i første omgang. Vi vil nu tage dilemmaet op til overvejelse.