Kristian fik et ultimatum: Familien eller flasken

Tørlagte alkoholiker Kristen Østergaard Madsen fik ét valgt. I hans nye bog fortæller han, hvordan netop det hjalp ham ud af sit misbrug.

For tolv år siden gav Kristen Østergaard Madsens familien ham et valg. Skal det være os eller flasken, sagde de til ham.

- Nogle gange, når han kom hjem fra arbjede, sagde jeg til ham: Du har da vist fået lidt rigeligt i dag. Nej, det havde han i hvertfald ikke, sagde han. Det var bare mig, der var sur, fortæller hans kone Ida Madsen.

Men efter en familiefest blev det for meget. Børn og svigerbørn trængte Kristen Østergaard Madsen op i et hjørne og stillede ham et ultimatum.

quote

Kære svigerfar, hvis ikke du går i behandling, så får du ikke dine børnebørn at se. Så var det afgang.

Kristen Østergaard Madsen, tørlagt alkoholiker

- Det var min søn Brian, der begyndte. Hvis ikke jeg gik med til behandling, så ville de ikke se mig mere. Og Ida ville skilles, hvis jeg ikke gik med, fortæller Kristen Østergaard Madsen.

Men det var svigerdatterens ultimatum, der for alvore fik alkoholikeren til at spidse ører.

- Hun sagde: Kære svigerfar, hvis ikke du går i behandling, så får du ikke dine børnebørn at se. Så var det afgang, siger Kristen Østergaard Madsen.

Cirka 140.000 danskere er så afhængige af at drikke, at de ikke kan stoppe uden behandling, og nu har 70-årige Kristen Østergaard Madsen skrevet en bog, han håber kan hjælpe nogle af dem.

Sådan køber du bogen

- Det har i hvert fald givet et andet familieliv. Det er ikke så mange diskussioner. Dengang havde han en kort lunte, og der skulle ikke så meget til at tænde op i bålet. Alle har fået det bedre nu, siger sønnen Brian Østergaard Madsen.

Kristen drikker ikke mere, men kan godt have en øl i køleskabet til gæster.

- De skal ikke lider under, at jeg ikke kan tåle spiritus.

Får du sommetider lyst til en bajer?

- Nej, siger Kristen Østergaard Madsen prompte.