Kun få aflyste afgange

Billund Lufthavn slipper med skrækken. Askeskyen er på vej væk.

Billund Lufthavn er sluppet nådigt fra askeskyen, der fulgte vulkanudbruddet på Island.
Kun få afgange er blevet aflyst.

I dag gælder det to afgange til Paris. Askeskyen generer luftfarten i Frankrig og delvist i Tyskland.

Alt tyder på, at askeskyen er på vej væk.
Og det er de glade for i Billund.

Sidst, der var en askesky, måtte lufthavnen lukke i seks dage.
Det betød, at lufthavnen mistede 45.000 passagerer og 8 mio. kr.