Mand fundet død under mistænkelige forhold i Grindsted
Sydøstjyllands Politi oplyser, at man mandag eftermiddag har fundet en 43-årig mand død under mistænkelige forhold i Grindsted. Èn er anholdt.
Politiet modtog mandag kl. 15:30 anmeldelsen, der fik dem til at køre til en adresse på Tingvejen i Grindsted, hvor den afdøde mand blev fundet.
På adressen traf betjentene en 20-årig mand, som er blevet anholdt og sigtet for manddrab. Han skal tirsdag i grundlovsforhør.
Politiet undersøger fortsat omstændighederne for dødsfaldet. De pårørende er underrettet.