TV der bevæger dig

Mere politi i Billund Lufthavn

Flere toldere og politifolk med hunde vil snart tage imod flygæster i Billund Lufthavn

Gæsterne i Billund Lufthavn vil blive mødt med meget mere kontrol.

Politiforligets aftale om øget grænsekontrol betyder, at rejsende til Billund Lufthavn fremover vil blive mødt af mere politi- og toldkontrol, ligesom der også skal bruges hunde i større omfang end hidtil.

Politiaftalen på Christiansborg indebærer, at der i 2016 afsættes 46 millioner kroner til grænsekontrollen, og det beløb stiger med 119 millioner om året, i alt ca. 600 millioner kroner, frem til år 2019.

Den kommende skærpede grænsekontrol er dog langt fra så omfattende som den der ses i Frankrig og Sverige i disse dage, og den indføres indenfor rammerne af det, som Schengen-aftalen rummer.

-  Og netop derfor er dette også kun første skridt i retning mod yderligere grænsekontrol, hvis det står til os. Det siger Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti til TV SYD.