Naturen heler hurtigt efter brand

Seks naturbrande har givet naturen i Syd- og Sønderjylland  sår i dag. Men borgerne skal ikke fortvivle. Naturen heler sårene efter brandene i løbet af få uger - og på sigt kan brandene være en fordel.

Naturen kommer sig hurtigt over selv den altfortærende skovbrand, som lørdag lagde 50 hektar ved Hegnsvig øde. I løbet af kort tid spirer grønt frem - og på længere sigt kan branden faktisk være en fordel for naturen, siger skovfoged Claus Simonsen, Naturstyrelsen.

Pas på i naturen!

Mange små dyr slap ikke væk og er døde. Men det større pattedyr stak af, da ilden bredte sig lørdag eftermiddag.

Politiet i Sydøstjylland, som Hegnsvig hører under, advarer om, at naturen er meget tør.

- Så pas på med brug af åben ild. Lad være med at køre varme biler ind i højt, tørt græs. Og cigaretskodder er bandlyst i naturen i disse dage, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.

Flere naturbrand i dag

Der har i dag været to naturbrande i området. Bl.a. en grøft ca. 10 km fra Hegnsvig. Ved 17-tiden opstod en naturbrand nær Grindsted, men den var hurtigt under kontrol.

Der har også været naturbrande ved Agerbæk, Ølgod og tidligt i morges i Esbjerg.