Nogle har nytårsforsætter, andre har ingen

År efter år laver mange et nytårsforsæt, når vi går ind i et nyt kalenderår.

Nogle har dem, andre har ikke, og rygestop er én af klassikerne. At blive millionær er ikke et, man hører så ofte. Nytårsforsætter kommer i mange udgaver, og TV SYD var torsdag et smut i Brugsen i Grindsted for at høre, hvad folk har sat af nye mål for 2020.

- Jeg skal have min bil op at køre igen, fortæller Daniel til TV SYD.

Den har ikke kørt i fire måneder, så hans nytårsforsæt er at få den ud på vejene igen. 

- At blive millionær! Men jeg ved sgu ikke hvordan, siger en kvinde grinende, mens hun er på vej ind i Kvickly.

Folketingets formand hører til den gruppe af mennesker, der ikke laver nytårsforsætter. Han mener, at hvis man vil lave noget om, skal man bare gøre det løbende.

- Jeg er holdt op med det for mange år siden. Jeg synes, at hvis der er noget, man vil lave om, skal man gøre det om og ikke gøre det i forbindelse med nytåret, siger Henrik Dam Kristensen (Soc.dem.), til TV SYD.