Ny mand ved styrepinden i Sun-Air

Det Billund-baserede luftfartsselskab Sun-Air har gennemført et generationsskifte, hvor Kristoffer Sundberg overtager rollen som adm. direktør, mens selskabets ejer og stifter Niels Sundberg fortsætter som bestyrelsesmedlem samt hovedaktionær.

Sun-Air har efter to års tilløb gennemført et generationsskifte, hvor Kristoffer Sundberg overtager rollen som topchef, og selskabets ejer og stifter Niels Sundberg fortsætter som bestyrelsesmedlem samt hovedaktionær.

Der er tale om søn og far. Kristoffer Sundberg har trådt sine barnesko i virksomheden og er pilot af uddannelse. Han har også opbygget Sun-Airs ad hoc charterafdeling under brandet Joinjet med stor succes og har altså de seneste to år stået i lære som adm. direktør.

Sun-Air blev stiftet i 1978 af ejeren Niels Sundberg. Selskabet er mest kendt for franchise-samarbejde med British Airways, som siden 1996 har medført, at alle ruteflyvninger sker i British Airways-regi.