Nyt rekord-regnskab og jublende glad Lego-direktør

Lego præsenterede i dag årsregnskabet for 2015. For 12. gang i træk vokser Lego og sætter nye rekorder.

Lego præsenterer nyt rekordregnskab for 2015. Omsætningen er steget til 35,8 milliarder kroner. Det er en stigning på hele 25 procent i forhold til 2014 og svarer til en omsætningsstigning på 7 milliarder kroner.

Overskuddet er denne gang på 9,2 milliarder kroner efter skat.

Det er 12. år i træk, at Lego vokser og præsenterer et forrygende regnskab.

Adm direktør Jørgen Vig Knudstorp undlod dog at danse, da resultatet blev præsenteret, men jublende glad det var han tydeligvis.

- Vi regner med, at omkring 100 millioner børn har haft en Lego-oplevelse i 2015, sagde Jørgen Vig Knudstorp på pressemødet.

Antallet af medarbejdere er også steget markant. I 2014 var der 14.762 ansatte. Nu er det samlede tal oppe på 17.294.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.