Nyt stort overskud i Legoland

Legoland kommer ud af 2014 med endnu et rekordregnskab.

Det går rigtig godt for Legoland, der fortsætter med at tjene rigtig mange penge.

Omsætningen er steget med godt 10 procent til 643 millioner kroner og overskuddet er steget med 6 procent til 101 millioner kroner. Det skriver Jydske Vestkysten i dag.

-Det er et flot resultat fortæller Legolands adm. direktør Christian Woller til avisen og forklarer, at regnskabet i høj grad er præget af nye investeringer i kundeoplevelser og mere markedsføring.