Plantage-branden: Politiet vil tale med par

I et forsøg på at opklare storbranden i Gyttegård Plantage ved Billund i lørdags, efterlyser politiet nu bl.a. et par på cirka 30 år.

Politiet vil gerne tale med folk i tre biler, der er blevet set på parkeringspladsen ved Gyttegård Plantage
Et vidne har set, at en af bilerne var en mørk stationcar og den anden en mindre grå personbil. Vidnet har også omkring klokken 14.45 set et par på omkring 30 år i området.
Dem vil politiet gerne tale med for at finde ud af, om de har set noget, der kan føre til opklaringen af branden.

Brand startet ved picnic

Der er fundet rester fra en picnic i skovområdet. Brandfolkene mener, at branden kan være startet her. Et stort naturområde gik op i flammer.