Pølsemand mangler folk

Det har været et par frustrerende måneder for pølsemand Preben Christensen. Han begyndte at mangle folk i oktober, men han kan ikke finde folk, der vil arbejde i pølsevognen

Pølsemand Preben Christensen kan ikke finde folk, der vil arbejde i hans pølsevogn.

quote

Jeg havde nok forventet, at der i en by som Billund, hvor der trods alt er en del ufaglært arbejdskraft, at der så havde været nogle flere ansøgere

Preben Christensen, pølsemand, Billund

Det er så slemt, at forretningen har været ufrivilligt lukket flere dage - simpelthen på grund af manglende arbejdskraft, og med kun én ansat er det en kamp for Peter Christensen at holde grillbaren kørende.

Han har søgt folk siden oktober, og siden midten af december har han søgte nyt personale gennem jobcentret.

Men på trods af, at der er omkring 300 ledige i Billund kommune, har ingen haft løst til at gribe hverken pølsetangen og muligheden for et nyt job.

Hvorfor det skal være så svært at finde medarbejdere, har Preben Christensen meget svært ved at forstå.  

- Vi har jo et ønske om selvfølgelig at have en god grillbar, og da vi er den eneste reelle grillbar i byen, så er det jo forfærdeligt, at vi er løbet ind i en situation, hvor vi ikke kan servicere kunderne. 

Ifølge byrådsmedlem Kim Gosvig Hansen, Konservative og medl. Beskæftigelsesudvalget hænger det sammen med den lave ledighed, der lige nu er i Billund Kommune.

- Vi har set nu at Legoland skal bruge flere hundrede ungarbejdere, Lalandia skal bruge, lufthavnen skal bruge og mange virksomheder bruger også ungarbejdere, så der er virkelig rift om dem.

quote

Det er jo så det politiske spørgsmål om, er vi gode nok til at have den busforbindelse i hele vores kommune, og der mener jeg, at vi kan blive meget bedre

Kim Gosvig Hansen , medl., Beskæftigelseudvalget, Kons., Billund

Men det er et argument som Preben Christensen ikke helt synes er godt nok.

- Jeg havde nok forventet, at der i en by som Billund, hvor der trods alt er en del ufaglært arbejdskraft, at der så havde været nogle flere ansøgere. 

Jobcentret i Billund Kommune har været inde over grillbarens knibe, men det har endnu ikke skaffet Preben Christensen de ansatte, han havde håbet på, og den manglende arbejdskraft begynder at kunne mærkes på økonomien. 

- Selvfølgelig har det haft en stor effekt. Det er jeg da sikker på, at det har.

Byrådspolitiker Kim Gosvig Hansen erkender da også, at der godt kunne blive gjort mere fra politisk side for at få folk til Billund. 

- Det er jo så det politiske spørgsmål om, er vi gode nok til at have den busforbindelse i hele vores kommune, og der mener jeg, at vi kan blive meget bedre 

Efter at medarbejdermanglen i grillbaren har været omtalt i medierne, ser tingene dog ud til at lysne, og Preben Christensen er begyndt at modtage ansøgninger. 

- Nu er det så bare et spørgsmål om vi kan få det strikket rigtigt sammen, så vi kan få et dynamisk team hernede, som gerne vil.