Rejsegilde: Der bliver bedre plads i Billund Lufthavn

Fredag middag var der rejsegilde i Billund Lufthavn på et byggeri af et nyt multihus på 6.500 kvadratmeter. Den skal give de rejsende mere plads.

Når Multihuset er færdigt til sommer kan lufthavnen håndtere 1.800 passagerer i timen . Der vil være bedre plads i både afgangs- og ankomstområderne. Der kommer et nyt stort bagage-håndteringsanlæg, mere plads, bedre udsigt og flere spisepladser til passagerer på vej til et fly.
Den nuværende terminal, der blev taget i brug i 2002, er på ca. 40.000 kvadratmeter. og kan betjene 1.200 passagerer i timen.

quote

Vores passagertal vokser jo heldigvis sikkert og støt, så udvidelsen er rettidig omhu.

Anders Nielsen, produkt- og udviklingschef,  Billund Lufthavn,

- Vores passagertal vokser jo heldigvis sikkert og støt, så udvidelsen er rettidig omhu, siger Anders Nielsen
Produkt- og udviklingschef,  Billund Lufthavn, til TV SYD.

I multihuset kommer der et ekstra bånd til bagageudlevering og en udvidelse af spisestedet Gastro i afgangshallen. De 900 medarbejdere får større kapacitet til håndtering af de mange nye passagerer, da produktionskøkkenet, kontorer til de kommercielle aktiviteter, motions- og behandlerrum samt kantine med tagterrasse alle flytter ind i det nye hus. Desuden giver den nye bygning mere lagerplads til butikker og til vedligeholdelsesafdelingen, der yder service for det stigende antal passagerer.