Rejsende i Billund Airport evakueret efter fejl

En teknisk fejl udløste tirsdag formiddag brandalarmen i Billund Airport. Cirka 200 rejsende blev evakueret og måtte en tur ud af lufthavnen.

- Vi kunne af tekniske årsager ikke med det samme fastslå at det var en teknisk fejl. Over højtalerne bad vi passagererne om at søge mod nærmeste udgang, siger leder af brand og redning i lufthavnen Lars Hansen til jv.dk.

Hændelsen medførte ingen forsinkelser på flyafgangene.

Lufthavnen er nu i gang med at undersøge, hvad den tekniske fejl skyldtes, så det ikke sker igen