Ryanair skærer ned i Billund

Ryanair skærer kraftigt ned på ruterne fra Billund Lufthavn i vinterhalvåret. Det er ruterne til Edinburgh, Milano, Malta og Alicanta.

Lufthavnen risikerer at miste mellem 40.000 og 50.000 passagerer.

Lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen håber dog, at andre selskaber vil overtage ruterne.

Ryanair vil fortsat flyve til London Stansted, Rom, Malaga og Girona ved Barcelona fra Billund, men antallet af ugentlige afgange skæres ned.
 
- Det er helt normal procedure, at vi skærer ned på ruter og afgange til de sydlige rejsemål, som er båret af fritidsrejsende. I stedet flytter vi en del af kapaciteten til andre destinationer, hvor efterspørgslen er større i vintermånederne, siger Daniel de Carvalho, kommunikationschef i Ryanair, til Morgenavisen Jyllands-Posten.