Så går kampen ind om 450 sommerjobs i Legoland

Fredag og lørdag går kampen løs om 450 ledige sommerjobs i Legoland i Billund, når forlystelsesparken holder jobmesse.

Det er tiende år i træk, Legoland inviterer nysgerrige og måske kommende sæsonmedarbejdere inden for til jobdage.

Jobmessen er en mulighed for at høre om de mange forskellige jobs, ligesom de fremmødte vil have mulighed for at snakke med erfarne sæsonmedarbejdere og med lederne i de enkelte afdelinger.

Parken søger 450 nye sæsonmedarbejdere, mens yderligere 950 er gengangere fra forrige sæsoner. Legoland har 250 fastansatte medarbejdere. Sæsonen løber fra den 19. marts til den 30. oktober 2016.

Jobdagene  i Legoland finder sted fredag  kl. 13.00-17.00 og lørdag  kl. 10.00-16.00 på Hotel Legoland..