SF'er smidt ud af partiet

SF'er i Billund anbefalede at stemme på Socialdemokratiet - og blev smidt ud af SF.

SF i Billund byråd har smidt Ole Markussen ud af partiet, efter at han har anbefalet at stemme på Socialdemokratiet til valget.

Det har han gjort, fordi SF ikke stiller med en lokal kandidat.

Han bliver nu løsgænger.

- Jeg har været klar over, at det var en risiko. Det må jeg jo indrette mig efter. Jeg beholder min plads i byrådet og bliver løsgænger. Jeg har ikke ændret mening politisk. Jeg står stadig inde for den politik, jeg har kørt, og jeg har ikke planer om, at melde mig ind i et andet parti, siger Ole Marcussen til Midtjysk Ugeavis.