SKAT lukker i Billund og Haderslev

Skattecentrene i Billund og Haderslev skal nedlægges sammen med ni andre skattecentre i landet.

Mulighederne på tastselv.dk er nu så mange, at færre danskere har brug for et fysisk skattecenter.

Det mente tidligere skatteminister Holger K. Nielsen, da han sidste år satte gang i en større lokaliseringsplan.

Planen er nu færdig, og det betyder, at SKAT i Billund og Haderslev sammen med ni andre skattecentre skal lukke inden 2020. Der vil være 20 hovedcentre tilbage, når planen er gennemført - i vores landsdel vil der være centre i Horsens, Ribe og Tønder:

- Det har været et afgørende hensyn i kortlægningen af den fremtidige lokalisering, at SKAT fortsat skal være til stede i hele Danmark, og at centrene er placeret, så både borgere og virksomheder har gode muligheder for at komme i kontakt med SKAT, understreger SKATs direktør Jesper Rønnow Simonsen.

Ændringerne betyder, at 1.100 medarbejdere i SKAT skal flyttes. Der bliver ikke tale om fyringerne i forbindelse med den nye lokaliseringsplan