Sun-Air flyver med overskud

Det danske flyselskab SUN-AIR of Scandinavia A/S kommer ud af det seneste regnskabsår 2009/10 med et overskud før skat på kr. 3,5 millioner kroner efter et år med hård konkurrence i et presset marked.

Udover ruteflyvning og ad hoc charterflyvninger beskæftiger SUN-AIR sig også med flyvedligeholdelse. I det nyligt afsluttede regnskabsår er der solgt rutefly, hvilket har haft positiv indflydelse på resultatet.
Med hensyn til ruteflyvning øger SUN-AIR den 28. marts antallet af afgange på ruten fra Billund til London City.