Traktortyve på spil igen

Sidst i december optrevlede politiet en stor østeuropæisk bande, der stjal og videresolgte traktorer - men allerede nu er traktor-tyve på spil igen.

Familien Andreasen fra Grindsted fik natten til torsdag besøg af tyve, der kørte afsted med en af deres traktorer. Traktoren var en af de største af sin slags i Danmark, men på trods af det slap tyven ubemærket væk med den.

Indbruddet sker i kølevandet af, at familien mellem den 29. december og 3. januar fik stjålet alle deres traktornøgler. Familien frygter derfor, at tyvene vender tilbage eller stjæler traktorer fra andre gårde. En traktor-nøgle er nemlig ikke individuel - den passer til andre traktorer af samme mærke.